Børns spillevaner 2026

H9 A0003 ARKETYPER FINALS HQ

Rapporten giver indblik i, hvordan danske børn og unge i alderen 1-15 år bruger digitale spil anno 2026. Undersøgelsen viser, at spil i dag udgør en helt central del af børns hverdag, og at fællesskab og det sociale er en væsentlig driver.

DR, NIMBI og Medierådet for Børn og Unge er gået sammen om at undersøge digitale spillevaner blandt danske børn i alderen 1-15 år og deres forældre. Samme undersøgelse er lavet i hhv. 2020 og 2023 og tilsammen giver de mulighed for at følge ændringer og tendenser i danske børns spillevaner.

Undersøgelsen viser, at digitale spil fortsat udgør en helt central del af hverdagen for børn og unge i Danmark og er den mest populære fritidsaktivitet for børn i skolealderen. 

I alt har 88% af børn i alderen 1-15 år prøvet at spille digitale spil, og blandt de 6-15-årige gælder det stort set alle.

Samtidig viser undersøgelsen, at gaming er tæt vævet sammen med relationer og fællesskab. Foruden underholdning er det sociale motiv for at spille den vigtigste drivkraft. Særligt de ældre børn spiller for at være sammen med venner, indgå i fællesskaber og konkurrere med andre. 77% af de børn, der spiller digitale spil, spiller med andre, og blandt de 9-15-årige gælder det 87-90%.

Samtidig med at danske børn på tværs af alle aldersgrupper oplever, at de spiller mindre, end de har lyst til, viser undersøgelsen også at forældres involvering i børns tidsforbrug er steget fra 2023 til 2026. Desuden spiller 49 % af forældrene sammen med deres børn mindst en gang om måneden.

Spilplatformen Roblox ligger på en suveræn førsteplads på listen over danske børns ynglingsspil, og blandt de 9-11-årige spiller 45 % Roblox daglig. Spillene Fortnite og Minecraft er også fortsat populære, og sammen med Roblox udgør de top-3 på tværs af aldersgrupperne 6-15 år. Kønnenes spilpræferencer nærmer sig desuden hinanden, da pigerne nu også har Roblox og Minecraft som deres to favoritter. Både Ramasjang og Minisjang er på top-5 for de 1-5-årige.

Undersøgelsen bygger ovenpå lignede undersøgelser foretaget i hhv. 2020 og i 2023. I 2026 er der tilføjet en sektion af spørgsmål til forældre for at opnå indsigt i, hvor ofte forældrene selv spiller digitale spil og se på sammenhænge mellem forældre og børns spillevaner.

Rapporten Børns Spillevaner er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge, DR og NIMBI, Danmarks Institut for Spiludvikling i 2026.

Hent rapporten her: 

 

 

Sådan spiller danske børn og unge

Blandt børn i alderen 6-15 år har
98
% prøvet at spille digitale spil
Digitale spil er den foretrukne fritidsaktivitet for
39
pct. af børn i alderen 6–15-år
Blandt børn i alderen 9-15 år spiller op til
90
pct. med andre.
Blandt forældrene mener
57
pct. at digitale spil kan bidrage positivt til børn og unges udvikling og dannelse.