Privatlivspolitik
Når du ansøger om tilskud til et projekt, benytter vores hjemmeside eller skriver til os, registrerer og behandler NIMBI oplysninger om dig.
NIMBIs privatlivspolitik er senest opdateret den 13. januar 2026.
NIMBIs behandling af personoplysninger
Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling har pligt til at oplyse dig om, at vi behandler dine personoplysninger. Du har krav på at blive oplyst om følgende:
- Hvorfor vi behandler dine personoplysninger
- Hvem der eventuelt modtager dine personoplysninger
- Vores kontaktoplysninger
- Kontaktoplysninger på vores dataansvarlige
Læs mere om vores privatlivspolitik og behandling af personoplysninger her til højre.
NIMBI bruger persondata til behandling af ansøgninger, arrangementer, sociale medier, fotos og vidensarbejde og -deling indenfor instituttets lovpligtige formål: at fremme udviklingen af danske digitale spil og understøtte bedre rammevilkår for den danske spilbranche.
Vi indsamler, behandler og opbevarer kun relevant og nødvendigt persondata ud fra formålet med indsamlingen, behandlingen og opbevaringen af dine data. Data slettes dermed, når formålet med behandling og opbevaring ophører. Vi videregiver ikke personoplysninger til tredje part uden samtykke.
Vi beskytter dine persondata ud fra interne regler i NIMBI, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.
Når du ansøger NIMBI om tilskud til et projekt, registrerer NIMBI personoplysninger om dig, og i nogle tilfælde også dine samarbejdspartnere eller andre involverede i projektet. Vi registrerer de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne behandle ansøgningen og eventuelt tildele tilskud til projektet. Herudover opbevarer vi også personoplysninger for at holde overblik og statistik over henvendelser om rådgivning, viden og ansøgninger med henblik på at optimere og bruge vores ressourcer bedst samt at administrere din relation til os ifm. eventuelle evalueringer.
Lovgrundlaget for behandlingen af personoplysninger findes i lov om Nimbi Gamelab og Databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra e (behandling af personoplysninger i samfundets interesse eller offentlig myndigheds udøvelse).
Når du henvender dig til NIMBI fx via e-mails, fakturaer, breve, telefonopkald m.v., behandler vi de data, som vi oplyses ved henvendelsen, og hvor formålet er at kunne besvare henvendelsen (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e).
Når du tilmelder dig og deltager i et NIMBI-arrangement, herunder webinarer, events o.l., behandler vi data, som du oplyser ved tilmelding ud fra et formål om at kunne administrere din deltagelse og sende dig information om det pågældende arrangement. Dette er for at kunne administrere og afholde arrangementerne (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e).
NIMBI bruger følgende sociale medier: LinkedIn og Vimeo. I den forbindelse har vi et fælles dataansvar, som betyder at både det sociale medie og NIMBI har egne formål til behandlingen af dine personoplysninger.
- Når du er i kontakt med os via LinkedIn, kan de samle oplysninger om dig, som du kan læse mere om her:
- Når du er i kontakt med os via Vimeo, kan de samle oplysninger om dig, som du kan læse mere om her.
Hvis du kontakter os på ovennævnte sociale medier, behandler vi eventuelle data, som fremgår af din henvendelse ud fra en legitim interesse i at kunne besvare din henvendelse (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk.1, litra e).
Når du sender en jobansøgning til os i forbindelse med et jobopslag, behandler vi de data, som fremgår af din ansøgning (kontaktoplysninger, CV, øvrige tilsendte dokumenter) med det formål at vurdere og besvare din ansøgning. Dette ud fra en legitim interesse i at kunne give dig svar i en ansættelsesproces (Databeskyttelseslovens §12, stk. 2).
Din ansøgning og CV gemmes kun ved en eventuel ansættelse jf. ansættelseskontrakten (Databeskyttelseslovens §12, stk. 2). Alle øvrige ansøgninger slettes efter endt ansættelsesproces. NIMBI opbevarer ikke uopfordrede ansøgninger.
Ved NIMBI-arrangementer tager vi fotos og evt. små videoklip til omtale af arrangementet på instituttets hjemmeside, SoMe og formidling af NIMBIs arbejde generelt. Vi oplyser så vidt muligt om dette, og i den forbindelse er det muligt at meddele NIMBI, at du ikke har interesse i at blive fotograferet.
Formålet med behandling af data er her en legitim interesse i at kunne tage og anvende fotos/videoklip til formidling af NIMBIs aktiviteter og arbejde generelt (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e).
Hvis der er tale om særlige optagelser/fotos til et specifikt formål (kampagne, publikationer o.l.), aftales medvirken og herunder samtykke til dette (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a). Hvis vi har behov for at indsamle og behandle data om børn under 15 år, indhenter vi samtykke fra en forælder. Vi kontrollerer så vidt muligt, at samtykket er givet af indehaveren af forældremyndighed eller af en anden person, som vedkommende har givet fuldmagt til at samtykke til databehandlingen.
Derudover tager vi til tider fotos fra NIMBI-støttede aktiviteter, fx projekter der har fået Spilfremme-tilskud. Vi oplyser så vidt muligt om dette til evt. deltagere og/eller brugere/besøgende i den pågældende situation.
Du har til en enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, hvor de stammer fra, og hvad vi anvender dem til. Du kan også få oplyst, hvor længe vi opbevarer dine persondata, og hvem der evt. modtager data om dig.
Hvis du anmoder om det, kan vi oplyse dig om de data, vi behandler om dig. Adgangen kan dog være begrænset af hensyn til andre personers privatlivsbeskyttelse, til forretningshemmeligheder og immaterielle rettigheder.
Du har ret til at modtage de persondata, du har stillet til rådighed for os og dem, vi har indhentet om dig hos andre aktører på baggrund af dit samtykke. Hvis vi behandler data om dig som led i en kontrakt, hvor du er part, kan du også få tilsendt dine data.
Hvis du ønsker at få adgang til dine data, få dem rettet eller slettet, eller gøre indsigelse mod vores databehandling, undersøger vi om det er muligt og giver dig svar på din henvendelse så hurtigt som muligt og senest en måned efter vi har modtaget din henvendelse.
Du kan kontakte NIMBI her:
NIMBI – Danmarks Institut for Spiludvikling
Knabrostræde 3, stuen
1210 København K
CVR NR: 44977265
Tlf. 20108178
mail: jn@nimbi.dk
Har du spørgsmål om dine rettigheder eller andet under databeskyttelsesforordningen (GDPR) eller databeskyttelsesloven kan du kontakte vores dataansvarlige Jan Neiiendam. Han kan kontaktes på e-mail: jn@nimbi.dk.
Dataansvarlige har tavshedspligt, hvorfor denne kan kontaktes i fuld fortrolighed.
Hvis du mener, vi behandler dine personoplysninger ud over hvad loven giver os ret til, har du altid mulighed for at klage til den relevante myndighed, som i dette tilfælde er Datatilsynet. Læs mere om klagemulighederne på Datatilsynets hjemmeside på https://www.datatilsynet.dk