Hvorfor spiller I?
“Når man spiller, så bruger man sin hjerne-energi. Hvis man fx ser en film, så kan man godt falde i søvn, og når man læser en bog, så tænker man meget. Man tænker også meget, når man spiller, men på en mere sjov måde. Når man spiller, så bestemmer man også selv handlingen og hvad der skal ske. Det kan man ikke, når man ser film eller læser en bog.”
”Jeg kan bedst lide at spille, fordi man bruger sin hjerne-energi.”
“Vi spiller næsten altid sammen. Enten bare os to sammen, eller også med vores storesøster og far - også når vi spiller single player, så skiftes vi til at spille og hjælper hinanden med at finde de rigtige ting og steder at gå hen. Så kan den, der ikke spiller, tage en controller som ikke er sat til og lade som om hun spiller. På den måde kan vi begge spille.”
“På klubben spiller vi flere sammen på samme tid. Der spiller vi også med nogle af drengene, som vi ikke leger særlig tit med i virkeligheden. Men når vi spiller sammen, er det sjovt. Også fordi de er gode til det. Så kan man lære noget og få hjælp med, hvor vi skal lande og sådan noget.”
Hvad får I ud af at spille?
“Vi spiller fordi det er sjovt – og man kan spille sammen. Og så er det også mere urealistisk, det vi spiller. Man kan fx adoptere et dyr og få det til at flyve, og man kan ride på det. Man bruger bare sin fantasi mere.”

“Vi spiller fordi det er sjovt – og man kan spille sammen. Og så er det også mere urealistisk, det vi spiller. Man kan fx adoptere et dyr og få det til at flyve, og man kan ride på det. Man bruger bare sin fantasi mere.”
“Det er ligesom at lege sammen, der er bare mange flere ting man kan lave. Vi har også bygget en forlystelsespark med 15 forlystelser, rutsjebaner og alt muligt. Vi fik det til at ligne en forlystelsespark, hvor vi har været i virkeligheden i USA. Bagefter fik vi vores mor og far og søster til at prøve forlystelserne. De fik faktisk også lov til at komme med forslag til, hvilke forlystelser der skulle være i parken.”