Fuzzierne har bygget et hyggeligt hus i en gammel papkasse. Et finurligt dukkehus, hvor stolene er lavet af ispinde, toilettet af en gammel kaffekop og dukkesengen er en valnøddeskal.
Hvad der skal ske i huset er op til dig, og der er meget at gå på opdagelse i det hyggelige dukkehus. Tænd op i pejsen i stuen, lad Fuzzyerne tage et bad eller put dem i seng. Skift vejr, skift baggrunde, spil på guitar, lav mad eller læs en historie.
Ideen bag Fuzzy House har været at lave en app, der understøtter børns kreativitet. En app, der får børn til at lege, fantasere og bygge sjove ting, både i den digitale og i den fysiske verden.
| Tilskudsdato | Spiltitel | Tilskudstype | Beløb |
|---|---|---|---|
| 2013, 2014 | FUZZY HOUSE | Udvikling | 555.000 |