Wonder Woollies Play World er et legende univers med fokus på fri leg. Det er lavet til nysgerrige og fantasifulde børn. Du kan udforske verden, sætte dit eget præg på den, selv bestemme, hvad der skal ske, designe og bygge dine egne genstande, se små animerede historier og blive inspireret til at skabe dine egne historier.

Plant og høst grøntsager og frugt i haven, skab nuttede Wee Woollies kæledyr, put dem i seng og læs en godnathistorie for dem, lav dine egne instrumenter og arranger en koncert eller en dansefest på scenen. Arranger en sjov dag med picnic, musik ved lejrbålet og en svømmetur i søen. I Wonder Woollies er det dig, der bestemmer hvad, og hvordan du vil lege.

Det taktile univers med håndlavede elementer er designet til at inspirere, til at få børn til at reflektere, fantasere, afprøve ting og skabe deres helt egen lege verden.

Genre
Adventure
Læringspil
Pets
Arcade
Målgruppe
Børn
Tilskudsdato Spiltitel Tilskudstype Beløb
2017, 2018, 2019, 2020 WONDER WOOLLIES PLAY WORLD Udvikling, produktion, lancering 1.447.800