Spilordningen

NIMBI uddeler hvert år 15 millioner kr. i tilskud til danske digitale spil. Med Spilordningen støtter vi udvikling, produktion og lancering af originale danske spil til leg, læring og meget mere.

Ansøgningsfrister 2025
8. april kl 12.00
16. september kl. 12.00

Spilordningen

Spilordningen er NIMBIs pulje til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil.

Vi har to ansøgningsrunder i 2025, som begge er afsluttede. Datoerne for 2026 kommer snarest.

Formål med puljen

Formålet med puljen er at yde tilskud til projekter til udvikling, produktion og lancering af danske digitale spil, der bidrager til at fremme danske digitale spil som kulturbærende medie samt til at styrke de kulturelle kvaliteter i danske digitale spil til leg og læring.

Hvilke aktiviteter kan opnå tilskud?

Puljen kan give tilskud til digitale spil og er ikke afgrænset til særlige målgrupper, genrer eller platforme. Et spil vil i denne sammenhæng indeholde et gameplay eller et interaktivt audiovisuelt univers, og skal tilsammen repræsentere en kunstnerisk, fortællemæssig og/eller pædagogisk ambition.

Udvikling med tilskud på op til DKK 100.000
Her kan gives tilskud til aktiviteter, der har til formål at udfolde og demonstrere en beskrevet spil-idé. Dette vil ofte være tilskud til arbejdet med en teknisk test eller prototype.

Udvikling med tilskud på over DKK 100.000
Her kan gives tilskud til aktiviteter, der har til formål at udvikle en demo. En demo forstås som et fuldt spilbart udsnit af spillet i den forventede endelige kvalitet og tekniske løsning (til tider kaldet en vertical slice). Det er en forudsætning for at få tilskud, at man allerede har udviklet en teknisk test eller prototype, der demonstrerer et væsentligt aspekt af spillet.

Tilskud til produktion
Her kan gives tilskud til aktiviteter, der fører til færdiggørelse og udgivelse af spillet. Det er en forudsætning, at der allerede er udviklet en demo, og at spillet udgives i en dansk sprogversion.

Tilskud til lancering
Der kan kun søges om tilskud til lancering af spil, som tidligere har fået tilskud til produktion fra Spilordningen. Lanceringen skal indeholde aktiviteter målrettet et dansk publikum.

Hvem kan ansøge?

Tilskudsmodtager skal være forankret i et produktionsselskab, som er registreret i det centrale virksomhedsregister (CVR). Det er muligt at få dispensation fra kravet om CVR-registrering for ansøgere fra EU, EØS eller Schweiz. Kontakt Mikkel Thomassen for vejledning om dette. Ansøger skal desuden dokumentere, at de fornødne produktionstekniske og kreative kompetencer er til stede for at gennemføre den ansøgte fase af projektet. Ansøger skal sandsynliggøre, at spillet kan realiseres og vil kunne opnå et publikum, som står i rimeligt forhold til de forventede realiseringsomkostninger.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Projekter kan søge om tilskud til udvikling og produktion ved de fastsatte ansøgningsfrister, som vi offentliggør her på siden. Når fristen er udløbet vurderes ansøgningerne af en redaktion bestående af to eksterne medlemmer, pt. Peter Holm og Annemette Kiil Mørup, og leder af Spilordningen, Simon Løvind. Ansøgningerne vurderes ud fra et sæt tilskudskriterier, som er kulturel værdi, originalitet, implementering og ansvarlighed. For nærmere beskrivelse se dokumentet ”Kriterier for vurdering” nedenfor i afsnittet Dokumenter til ansøgning.

NIMBI tilstræber at give svar på ansøgninger indenfor fire uger. Som ansøger kan du evt. blive inviteret til en projektsamtale med henblik på at uddybe ansøgningen. Efterfølgende kan Spilordningens redaktion beslutte at indstille til NIMBIs direktion at yde tilskud til projektet. Derefter træffer direktionen den formelle beslutning om tilskud.

Vi tager imod ansøgninger om tilskud til lancering løbende, men kun hvis spilprojektet allerede har opnået tilskud til produktion.

Lov og bekendtgørelse

Hvis du vil dykke ned i grundlaget for Spilordningen, findes lov og bekendtgørelse her:

Dokumenter til ansøgning

Når du ansøger om tilskud fra Spilordningen, skal du udfylde vores ansøgningsskema og medsende de nødvendige bilag til os på mail: spilordningen@nimbi.dk. Mailadressen står også anført i ansøgningsskemaet sammen med de væsentlige informationer og vejledende noter til ansøgningens obligatoriske bilag, som du bør gøre dig bekendt med, inden den endelig udformning af ansøgningen. Både ansøgning og bilagsmateriale kan udformes på dansk eller engelsk.

Alle ansøgere forventes at have læst NIMBIs vilkår for Spilordningen.

Tilskud til udvikling

NIMBI giver tilskud til udvikling af:

1. aktiviteter på op til 100.000 DKK, der har til formål at udfolde og demonstrere en beskrevet spil-idé.
2. aktiviteter på over DKK 100.000, der har til formål at udvikle en demo.

Læs mere i afsnittet: 'Hvilke aktiviteter kan opnå tilskud'.

Tilskud til produktion

NIMBI giver tilskud til produktion til aktiviteter, der fører til færdiggørelse og udgivelse af et spil. Det er en forudsætning, at der allerede er udviklet en demo, og at spillet udgives i en dansk sprogversion.

Ved afslutning

Regnskabsskabelon til brug ved afslutning kommer senere.

Igangværende projekter støttet under Det Danske Filminstitut kan finde information på www.dfi.dk/spilordningen.

Tilskud til udvikling

NIMBI giver tilskud til udvikling af:

1. aktiviteter på op til 100.000 DKK, der har til formål at udfolde og demonstrere en beskrevet spil-idé.
2. aktiviteter på over DKK 100.000, der har til formål at udvikle en demo.

Læs mere i afsnittet: 'Hvilke aktiviteter kan opnå tilskud'.

Tilskud til produktion

NIMBI giver tilskud til produktion til aktiviteter, der fører til færdiggørelse og udgivelse af et spil. Det er en forudsætning, at der allerede er udviklet en demo, og at spillet udgives i en dansk sprogversion.

Ved afslutning

Regnskabsskabelon til brug ved afslutning kommer senere.

Igangværende projekter støttet under Det Danske Filminstitut kan finde information på www.dfi.dk/spilordningen.

Kontakt

NIMBI MEDARBEJDER simon 1
NIMBI MEDARBEJDER simon 2
Simon Løvind
Kan kontaktes ved spørgsmål om vurdering
Mikkel 02 Crop2 jpg
Mikkel 02 Crop1 jpg
Mikkel Thomassen
Kan kontaktes ved spørgsmål om budget, finansiering, hold og lancering
H9 A9866 SM
H9 A9870 SM
Karen Jakobsen
Kan kontaktes ved spørgsmål om ansøgning

Oversigt over NIMBI tilskud / Spilordningen

Oversigten opdateres løbende. Tilskud før 2025 findes på dfi.dk/spilordningen
Titel Målgruppe Tilskudsmodtager Tilskudsform Tilskud DKK Forudgående tilskud fra spilordningen* *’Forudgående tilskud fra Spilordningen’ samler evt. tidligere tilskud fra NIMBI med evt. støtte bevilliget fra Det Danske Filminstitut i perioden før 2025
MIND DIVER Voksne Indoor Sunglasses ApS Lancering 330.091 2.472.323
FIGHT LIKE A GIRL Børn & unge Fight Like A Girl Games ApS Udvikling 590.000 1.273.300
JEU DE MASSACRE Voksne Montygames Udvikling 359.950 435.000
ADVENTURE STUDIO Børn & unge Ugly Duckling Games Udvikling 100.000 0
PATATA Børn Floppy Club Udvikling 417.164 200.000
SUSTAINIONS Børn Fuzzy House Produktion 968.500 1.630.000
OPERATION NISSE FORCE Unge & voksne CinderCat Games Udvikling 100.000 0
THE WALLS HAVE EYES Voksne Vølven Studio Udvikling 100.000 0
DEATH HOWL Voksne The Outer Zone Lancering 94.000 1.889.360
AS LONG AS YOURE HERE Voksne Autoscopia Holding Lancering 167.850 1.121.630
DISCOUNY Børn, unge, voksne Crinkle Cut Games Lancering 225.400 1.612.879
NATTENS MUSIK Unge og voksne Mads & Friends Games Udvikling 405.960 100.000
ESCAPE THE BABY ALARM Voksne Julie Normann Bjørnskov Udvikling 100.000 0
THE WALLS HAVE EYES Voksne Vølven Studio Udvikling 100.000 0
FLASK Unge og voksne Gob Chop Games Udvikling 400.000 0
TEMPEST TOWER Unge & voksne Half Past Yellow Produktion 758.904 0
TUPILAK Børn Savannah Entertainment Udvikling 399.000 100.000
ALFIE ATKINS TOOLBOX Børn Savannah Entertainment Produktion 1.145.400 706.560
BILLE & TRILLE PASSER PÅ NATUREN Børn Kongo Interactive Udvikling 369.660 99.000
FRIENDY Børn Weider Media Udvikling 100.000 0
BEASTS & BANDITS Unge & voksne Lucky Shot Games Udvikling 100.000 0